+(45) 70 23 10 60 info@fiskeslam.no

Handelsbetingelser – køb hos Sheastrø.dk
Dato: 30-06-2020

1. Anvendelse og aftaleindgåelse
1.1. Nedenstående generelle handelsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) finder anvendelse for alle til-bud, aftaler, ordrer/ordrebekræftelser, salg og leverancer fra Sheastrø.dk A/S Cvr. nr. 39 61 14 30 (herefter ”Sheastrø.dk”) til dennes kunder (herefter ”Kunden”).
1.2. Enhver fravigelse af disse Betingelser er alene gældende, såfremt dette er skriftligt bekræftet af She-astrø.dk.
1.3. Aftale indgås ved Sheastrø.dk’s opfyldelse af ordrer afgivet af Kunden, ved indgåelse af skriftlig aftale eller ved Sheastrø.dk’s fremsendelse af bekræftelse på ordrer afgivet af Kunden og til enhver tid under forudsætning af, at disse Betingelser er gældende.
1.4. Medmindre andet er skriftligt angivet af Sheastrø.dk, skal ethvert tilbud afgivet af Sheastrø.dk til Kun-den være gældende i 14 dage fra datoen for tilbuddet. Herefter er Sheastrø.dk ikke længere bundet af tilbuddet.
2. Priser
2.1. Alle priser er i danske kroner ekskl. moms, afgifter og skatter, herunder energiafgifter, NOX og CO2-afgifter. Medmindre andet er skriftligt angivet af Sheastrø.dk, er alle priser nettopriser for levering DAP, INCOTERMS 2010.
2.2. Prisen er angivet pr. enhed eller pr. tons, medmindre andet er skriftligt aftalt. Der henvises i øvrigt til den indgåede aftale.
3. Levering
3.1. Medmindre andet er skriftligt angivet af Sheastrø.dk, skal alle leveringer foretages DAP , INCOTERMS 2010. DAP er kun gældende til landfaste øer.
3.2. Risikoens overgang for skade eller undergang af den leverance, som Sheastrø.dk skal foretage til Kunden, skal overgå på tidspunktet fra varen stilles til rådighed for Kunden, jf. punktet ovenfor, eller hvis Kunden ikke kan modtage leverancen, skal risikoen overgå på tidspunktet, hvor Sheastrø.dk har forsøgt at levere leverancen.
3.3. Sheastrø.dk tilstræber at levering foretages inden for oplyste leveringstider. Oplyste samt generelt an-førte leveringstider, er dog alene vejledende.
3.4. Såfremt ordren består af flere leveringer, skal hver enkelt levering anses for en separat og selvstæn-dig aftale om levering.
4. Forsinket levering
4.1. Er der indgået aftale om levering på et bestemt tidspunkt, medfører forsinkelse med en leverance ikke ret for Kunden til at annullere (og ej heller ophæve) den pågældende leverance, før Kunden ved skrift-lig meddelelse til Sheastrø.dk har fastsat en rimelig frist for levering, som ikke kan udgøre mindre end 7 hverdage, og angivet, at Kunden agter at annullere den pågældende leverance, såfremt levering ikke sker inden for denne fastsatte frist. Såfremt levering ikke er sket inden for den af Kunden fastsatte frist, er Kunden herefter berettiget til, ved skriftlig meddelelse til Sheastrø.dk, at annullere den pågæl-dende leverance.
4.2. Kunden kan ikke rejse krav, herunder krav om erstatning herunder for indirekte tab, i tilfælde af forsin-kelse, eller såfremt Kunden annullerer orden i henhold til bestemmelsen ovenfor.
4.3. Forsinkelse med én leverance giver ikke Kunden adgang til at annullere/hæve hverken tidligere eller senere leverancer. Kunden har ikke andre rettigheder end annullation af den konkret forsinkede leve-rance, såfremt en leverance er forsinket, eller såfremt levering ikke foretages, uanset årsag hertil.
4.4. Hvis forsinkelse ved levering skyldes Kundens forhold, forlænges leveringstiden i det omfang, det efter omstændighederne skønnes rimeligt. Opbevaring af leverancen foretages for Kundens regning og ri-siko.
5. Ejendomsret
5.1. Uanset at levering har fundet sted, overgår ejendomsretten til det leverede først på tidspunktet for be-taling for leverancen
6. Oplagring hos Sheastrø.dk og lagerleje
6.1. Der betales lagerleje for forud fakturerede mængder efter gældende takster, indtil den oplagrede mængde er aftaget af Kunden. Oplysning om lagerleje kan rekvireres hos sheastrø.dk.
7. Modtagekontrol og mangler samt reklamation
7.1. Kunden skal straks og indenfor 24 timer efter levering jf. pkt. 3 kontrollere følgesedlens indhold, samt at den bestilte mængde/vare er leveret, og at leverancen i øvrigt, herunder kvalitetsmæssigt, er i over-ensstemmelse med det aftalte.
7.2. Såfremt dette ikke er tilfældet, er Kunden forpligtet til straks at give skriftlig meddelelse til Sheastrø.dk.
7.3. Gør Kunden ikke indsigelse senest 8 dage efter levering, bortfalder Kundens ret til at reklamere over det leverede.
7.4. Det er Kundens ansvar fra leveringstidspunkt at oplagre varer på en måde, så der ikke sker en kvali-tetsforringelse af varerne. Det kan fx være forhindring af varmedannelse og beskyttelse mod fugt, ned-bør og frost mv.
8. Mangelbeføjelser
8.1. Sheastrø.dk kan efter eget valg afhjælpe eventuelle mangler ved efterlevering og/eller om levering in-den for rimelig tid, eller ved at meddele Kunden et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Kunden har ikke ret til yderligere mangelbeføjelser, såfremt Sheastrø.dk afhjælper manglerne ved efterlevering og/eller omlevering eller meddeler Kunden et forholdsmæssigt afslag.
8.2. Såfremt Sheastrø.dk ikke foretager afhjælpning eller efterlevering og/ eller omlevering inden rimelig tid, kan Kunden annullere leverancen for så vidt angår den del af leverancen, der er mangelfuld. Mangler ved én leverance berettiger således ikke til annullation og/eller ophævelse af hele aftalen. Kunden kan ikke gøre brug af andre mangelbeføjelser.
9. Læsseprøver
9.1. For produkter kan bevis for mangler eller defekter samt heraf følgende produktskade på ting, herunder på dyr, alene føres ved læsseprøver udtaget og opbevaret af Sheastrø.dk og således ikke ved prøver udtaget af Kunden på egen hånd.
9.2. Læsseprøver af biomasseprodukter udtages af Sheastrø.dk inden levering. Læsseprøver kan lægges til grund for en vurdering af værdier ved kemisk analyse og vurdering af fysisk kvalitet.
10. Afgifter, valutareguleringer og andre indgreb
10.1. Sheastrø.dk forbeholder sig ret til at fakturere Kunden for fosfor- og/eller råvareafgifter samt andre af-gifter m.v., som måtte blive pålagt en leverance.
10.2. I tilfælde af ændringer og/eller indførelse af (nye) importafgifter, EU-afgifter eller andre offentlige afgif-ter, hvor den pågældende afgift pålægges Sheastrø.dk, forbeholder Sheastrø.dk sig ret til at opkræve afgiften hos Kunden. Tilsvarende gælder ved ændring og/eller indførsel af skatter, bidrag, gebyrer el.lign. samt i tilfælde af valutareguleringer.
10.3. Endvidere kan et beløb svarende til Sheastrø.dk ‘s skønnede omkostninger tillægges prisen i tilfælde af indførsel af offentlige påbud eller forbud vedrørende varens indhold, behandling eller produktions-metode.
11. Betaling/renteberegning
11.1. Sheastrø.dk’s betalingsbetingelser er: “8 dage fra dato anført på faktura”.
11.2. Ved for sen betaling kan der pålægges rykkergebyr samt et kompensationsbeløb, ligesom der kan be-regnes renter. Renteberegning sker i henhold til de til enhver tid af Sheastrø.dk fastsatte rentesatser. Rentesatsen udgør p.t. 18,5 % p.a. og tilskrives månedligt. Ændringer i rentesatsen informeres ved opdatering af nærværende Betingelser samt ved angivelse af rentesatsen på kontoudtog og fakturaer. Oplysning om rykkergebyr og kompensationsbeløb kan rekvireres ved henvendelse til Biomass.dk.
11.3. Indbetalinger dækker forlods tilskrevne renter.
11.4. Sheastrø.dk er til enhver tid berettiget til at foretage en (fornyet) kreditvurdering af Kunden. Hvis de af Sheastrø.dk fastsatte kriterier for sådan kreditvurdering fører hertil, er Sheastrø.dk berettiget til, for så vidt angår fremtidige leveringer at kræve kontant betaling ved levering.
11.5. Ved udbetaling af tilgodehavender vil dette normalt ske elektronisk til kundens bankkonto.
11.6. Kundens eventuelle fordringer mod Sheastrø.dk kan ikke anvendes til modregning i Sheastrø.dk´s krav mod Kunden, som er undergivet disse Betingelser.
12. Erstatningsansvar
12.1. Nedenstående om erstatningsansvar for Sheastrø.dk gælder med forbehold for, hvad der i øvrigt føl-ger i henhold til disse Betingelser.
12.2. Sheastrø.dk er alene erstatningsansvarlig for skade på eller tab som følge af mangler ved leverede produkter. Sheastrø.dk kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab eller skader, herunder avancetab, driftstab, tab af ordrer, tab af goodwill og lignende.
12.3. Det er en betingelse for Sheastrø.dk’s erstatningsansvar, at Kunden nøje har fulgt Sheastrø.dk’s og/el-ler producentens anvisninger.
12.4. Sheastrø.dk er ikke erstatningsansvarlig for skader eller tab af nogen art, ej heller indirekte tab og skade, der udspringer af rådgivning ydet af Sheastrø.dk samt markedsorienteringer eller vurderinger offentliggjort af Sheastrø.dk, f.eks. på Sheastrø.dk ‘s hjemmeside.
12.5. Sheastrø.dk ‘s erstatningsansvar kan i forhold til hvert enkelt tilfælde (skade/leverance) ikke overstige 80 % af kontrakts summen på den konkrete leverance – såvel i relation til produktansvar som et even-tuelt mangelsansvar – og kan i relation til en enkelt Kunde på årsbasis ikke overstige DKK 1 mio.
12.6. I det omfang Sheastrø.dk måtte blive pålagt erstatningsansvar overfor tredjemand, herunder produkt-ansvar som følge af varer leveret til Kunden, er Kunden forpligtet til at holde Sheastrø.dk skadesløs for sådanne krav eller tab, som Sheastrø.dk efter det ovennævnte ikke er erstatningsansvarlig for.
12.7. Hvis tredjemand fremsætter krav mod Sheastrø.dk eller Kunden om erstatningsansvar i henhold til denne bestemmelse, skal vedkommende part straks underrette den anden part skriftligt herom.
12.8. Kunden er endvidere forpligtet til at lade sig medsagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som be-handler krav rejst imod Sheastrø.dk på grundlag af en produktskade.
12.9. Uanset at Sheastø.dk måtte gøres ansvarlig overfor Kunden eller tredjemand i medfør af reglerne om produktansvar eller som følge af forsinket eller mangelfuld levering, er Sheastrø.dk ikke under nogen form ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tab af goodwill, tabt fortjeneste og tab, som er opstået ved Kundens manglende kontraktmæssige opfyldelse af sine forpligtelser overfor tred-jemand.
12.10. Sheastrø.dk er heller ikke ansvarlig for udgifter og tab forbundet med (hverken Kundens eller senere omsætningsleds) hjemtagelse/tilbagetrækning af et af Kunden solgt produkt, herunder hvor Kundens produkt er fremstillet ved brug af leverancer fra Sheastrø.dk.
13.
1. Øvrige betingelser
Force majeure
14.1. I tilfælde af force majeure eller andre årsager, hvorpå Sheastrø.dk ikke har indflydelse, herunder rege-ringsindgreb eller indgreb af lokale myndigheder, offentlige forskrifter, epidemi, udbredt sygdom eller fore herfor, beslaglæggelse, (lokale) strejker, blokader og/eller lockout, slowdown, eksport- eller im-portforbud, naturkatastrofer eller (lokale) dårlige vejrforhold, vareknaphed, brand, (lokale) maskinned-brud, (lokal) mangel på transportmidler, arbejdskraft, råvarer eller energi, krig, optøjer, terrorisme, uro-ligheder samt forsinkelser fra Sheastrø.dk ‘s leverandørers side, har Sheastrø.dk ret til at stille opfyl-delsen af ordren i bero så længe de pågældende omstændigheder helt eller delvist begrænser She-astrø.dk’s muligheder for levering set i forhold til tidspunktet for ordrens indgåelse, eller at annullere ordren helt eller delvist, uden at dette kan give anledning til erstatningskrav eller anden form for kom-pensation til Kunden.
15. Forbud mod overdragelse af rettigheder og forpligtelser
15.1. Kunden er uberettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtigelser i henhold til den afgivne ordre
og de dermed aftalte vilkår til tredjemand, medmindre Sheastrø.dk forinden er fyldestgjort.
16. Fortrolighed
16.1. Begge parter er udtrykkeligt forpligtet til at holde alle vilkår og alt information i disse Betingelser og i en eventuelt indgået skriftlig aftale fortroligt, medmindre at informationerne er gjort almindelig tilgængelig på hjemmeside eller lignende af Sheastrø.dk.
17. Godtgørelse
17.1. Ved indgåelse af købsaftale med Sheastrø.dk er Kunden forpligtet til i 3 år fra seneste leveringsdato at anvende Sheastrø.dk som formidler mellem den pågældende leverandør eller kunde og Kunden. Så-fremt Kunden indgår aftale med den pågældende leverandør eller køber uden at anvende Sheastrø.dk som formidler, er Sheastrø.dk berettiget til en godtgørelse fra Kunden svarende til 20 % af værdien (købs-/salgsprisen) af enhver ordre, som indgås mellem Kunden og leverandøren eller køberen.
17.2. Godtgørelsen forfalder til betaling senest 14 dage efter indgåelse af aftale mellem Kunden og leveran-døren eller kunden.
17.3. Sheastrø.dk kan fra Kunden kræve alle oplysninger, herunder uddrag af forretningsbøger og bogfø-ring, som Kunden har rådighed over, og som er nødvendige for, at Sheastrø.dk kan efterprøve, om Sheastrø.dk er berettiget til godtgørelse, herunder størrelsen af godtgørelsen.
18. Tvister
18.1. Medmindre andet specifikt følger af anden skriftlig aftale, skal alle tvister afgøres efter dansk ret ved Byretten i Aalborg.
18.2. Uanset ovenstående er Sheastrø.dk til enhver tid berettiget til at indlede retsforfølgelse mod en Kunde i det land, hvor Kunden har hjemsted.

Århus den 30-06-2020